17. december 2017

Danmark optages som en del af Svensk Travsport!

Sverige kaster en redningskrans til dansk travsport, som ellers ville stå i en meget kritisk situation om fem år, når støtten fra Kulturministeriet aftrappes og derefter stopper.


Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb har den 13. december 2017 offentliggjort et forslag til rammeaftale, som er det første skridt til en sammenlægning. Forslaget indebærer, at de danske trav- og galopbaner bliver fuldgyldige medlemmer af Svensk Travsport.

Der kræves dog en vedtagelse på to generalforsamlinger i Svensk Travsport, inden sammenlægningen kan påbegyndes. Disse er planlagt til at blive gennemført i marts-april 2018.

Danmark skal følge de svenske løbsbestemmelser og får del i udlodningen fra Svensk Travsport i samme størrelsesorden som en svensk storbane gennem en indfasning frem til 2024.

Med offentliggørelsen af aftalen giver det pludselig mening, at Dansk Hestevæddeløb har valgt at samarbejde med bet25.dk, der er ejet af Ecosys A/S, som ATG har en betinget købsaftale med. Dermed kommer Sverige til at eje og bestemme både sporten og spillet i Danmark, hvilket man kan begræde, men samtidig giver det dansk travsport muligheder for en udvikling, som ville være umulig at skabe på egen hånd.

Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb 

9. december 2017

Hvor spiller vi på heste om tre uger?

Fra 1. januar 2018 er spillet på hestevæddeløb liberaliseret i Danmark, men i skrivende stund er der stadig mange bolde i luften.

Dansk Hestevæddeløb satser på, at spillerne vil følge væddeløbene på "Fast Track" ( Se væddeløb for 39 kroner pr.måned ) og gøre deres indsatser på Bet25.dk, som DH har en sponsor- og samarbejdsaftale med ( Ny sponsor- og samarbejdsaftale  ). Bet25.dk arbejder på at etablere en online platform, som dog angiveligt først vil være klar i løbet af foråret - altså ikke fra 1. januar. Selskabet er en del af Ecosys A/S, som ATG har en betinget købsaftale med ( ATG vil købe dansk spilleselskab ). DH's tidligere planer om et eget spilleselskab under navnet Derby Bet er åbenbart skrinlagt ( Kender du Derby Bet? ).

Peter Rolin, formand for Dansk Hestevæddeløb
Anders Hendriksen, formanden for Det Danske Travselskab (Charlottenlund Travbane), afslørede på et medlemsmøde 15. november interne oplysninger om at ATG og Dansk Hestevæddeløb vil lave et nyt spilleselskab sammen, og at dansk trav og galopsport i 2018 skulle være sikret at få 30 millioner kroner fra dette selskab ( Tæt samarbejde med ATG i støbeskeen ). Denne udmelding var noget uheldig, eftersom de endelige aftaler med ATG ifølge Dansk Hestevæddeløbs direktør, Henrik Friis, endnu ikke var forhandlet på plads ( Der arbejdes på højtryk ).

Danske Spil fortsætter med Dantoto og Racing Live efter 1. januar, men der er p.t. ingen aftale med DH om retten til at sende TV fra danske væddeløb. Dog er DH ifølge Henrik Friis i dialog med Danske Spil om, at de skal stå for terminalerne i første kvartal af 2018, således at man de første tre måneder af 2018 skal fortsætte med at gøre sine indskud til løbene hos Danske Spil. Herefter vil der være en ny samarbejdspartner (Bet25.dk), og flere nationale såvel som internationale spilleselskaber vil blive koblet på og deltage i puljestrukturen.

Tirsdag den 12. december kl. 19.00 kommer Peter Rolin, formand for Dansk Hestevæddeløb, og Henrik Friis, direktør i samme selskab, til Billund Trav for at informere om alle de nye tiltag, der skal sikre væddeløbssporten fremgang i de kommende år.

Det er en efter min mening næsten umulig opgave, der ligger for hestevæddeløbssportens ledelse. Jeg har flere gange tidligere beskrevet problematikken, bl.a. i følgende indlæg:

travsport & travavl, 16. september 2017 

samt debat 4. maj 2017 i Facebookgruppen "Travsport"

travsport & travavl, 10. maj 2016 

samt debat 29. september 2015 i Facebookgruppen "Travsport"

17. november 2017

Eksteriørets betydning for traverens præstationer

Svensk Travsport har omtalt en interessant undersøgelse om eksteriørets betydning for varmblodstraverens præstationer:


Exteriörens påverkan på varmblodstravarens prestationer

Det står helt klart att bra prestationer främjas av en fördelaktig exteriör och bra uppfödning! Det visar analyserna av en studie som Svensk Travsport genomfört i samarbete med SLU.
– I en sport med mycket hög konkurrens, är det viktigt att ta hänsyn till alla de faktorer som bidrar till prestationsförmågan. Den tidigare svenska studien om samband mellan exteriör och prestation ligger nu ganska långt tillbaka i tiden (1985). Avelsframsteget har sedan dess varit extremt stort, det högst uppmätta i någon ras i modern tid. Eftersom även travhästens exteriör har förändrats under samma tidsperiod som prestationsförmågan höjts, finns starka skäl att åter söka aktuella samband mellan exteriör och prestation, säger Svensk Travsports avelschef Christina Olsson.

1 125 ettåringar granskades

Vid köp och försäljningar – inte minst vid åringsauktionerna – läggs stor vikt vid hästarnas utveckling och exteriör och det finns en hel del åsikter, och ibland ganska skilda sådana, om betydelsen. För att försöka få några vetenskaplig svar gjordes exteriöra beskrivningar på sammanlagt 1 125 varmblodiga ettåringar som var med på Elit- och Kriterieauktionerna 2012 och 2013.

Syftet var att undersöka om det fanns ett samband mellan de unga hästarnas exteriör och senare prestationsförmåga.

Fyra grupper med två personer i varje fick beskriva ettåringarna efter en linjärskala 1-5, där 3 utgjorde "normalvärde". De exteriöra egenskaperna analyserades därefter gentemot de två årgångarnas 3-årstävlande, dvs tävlingsresultat 2014 och 2015. Hästarnas exteriör relaterades till fem olika prestationsmått: rekord, ackumulerad prissumma, prissumma/start, placeringsprocent och antalet starter.

Fler faktorer än exteriören visade sig ha inverkan på hästarna treårsresultat, t ex påverkade härstamningsindex (BLUP), auktionstyp, födelseår och kön samtliga prestationsmått. Hästarnas rekordtider påverkades även signifikant av bana, tränare, distans, ålder i månader vid rekordet samt säsong.

– Resultaten av studien visar dock att exteriören har en påverkan på prestationerna och att en exteriörbedömning vid ett års ålder kan ge indikationer på hur hästen kommer att prestera vid 3-års ålder, säger Christina Olsson.

De bästa treåringarna

Hästarnas skick och utveckling, som visade sig ha betydelse, är påverkat av både genetiska förutsättningar och uppfödarnas ambitioner och skicklighet, vilket måste vara viktiga argument för att försöka ge varje ung häst en optimal uppfödning. Dessutom kan en lång rad andra viktiga "miljöfaktorer", ha avgörande betydelse för den unga hästens framtida karriär.

Bra prestationer vid tre års ålder gynnades av att de var välutvecklade och högställda som ettåringar medan en liten, outvecklad ettåring med tunn hals, låg och kort manke, grund bål och lågställd kropp med framvikt, presterade sämre. Goda betingelser i uppfödningen, där utfodring och motion är viktiga komponenter, tycks ha betydelse för hästens tävlingskarriär.

Skiljer sig hingstar/valacker och ston åt? Christina Olsson förklarar:– Avseende hingstar och valacker specifikt var kroppsutveckling och mankens höjd (ej mankhöjd dvs hästens storlek utan mankens utformning) exteriöra mått som visade signifikant betydelse, där de bättre hästarna i högre grad beskrivits som mer välutvecklade och med hög manke. De bästa hade också en kroppsriktning mer i "uppförsbacke" (korset lägre än mankhöjden), en djupare bål och längre kotor fram och var mer korrekt inskenade fram.

– De bästa stona har i högre grad beskrivits som stora/välväxta, med mer låg (något sänkt) rygg och längre manke (mankens utformning). De hade i högre grad korta skenor och mer veka/elastiska kotor bak, jämfört med de sämsta.

Resultaten visar att det finns en påverkan av exteriör på prestationsförmågan, men att yttre omständigheter som bana, tränare, säsong och ålder vid rekordet också spelar en betydande roll för travhästens prestationer. Att många andra faktorer än exteriören, "miljöfaktorer" spelar avgörande roll vet vi bland annat från Magnussons studie från 1985 där 5-9% av variationen i prestationsmåtten var relaterat till de exteriöra egenskaperna.

Fakta

Arbetet har lagts upp som en studie, initierad och ledd av avelschef Agr Christina Olsson, Svensk Travsport och resultaten analyserades av agronom Ida Clemensson Lindell, med handledning av AgrD Susanne Eriksson och lektor AgrD Åsa Viklund på Institutionen för Husdjursgenetik på Sveriges Lantbruksuniversitet. Även studenter från Hippologiska högskolan på Wången och deras lärare har deltagit i projektets faktainsamling.

Svensk Travsports Avelsråd som består av Maria Lejon, ordförande, Johan Hellander, Sara Lennartsson, Christina Olsson, Staffan Philipsson, Håkan Persson och Lennart Peterson-Brodda har under hela arbetets gång varit delaktigt som en slags referensgrupp och ett bollplank för synpunkter och idéer.

Hästnäringens Nationella Stiftelse (HNS) som är en paraplyorganisation med uppdrag att genom kunskap och samverkan långsiktigt stärka och utveckla svensk hästsektor har bidragit med resurser till projektets genomförande.

Mats Franssonmats.fransson@travsport.se 

------------------

Et eksamensprojekt på SLU omhandlendende samme problematik for dressurheste kan ses her:

Jackie Gardesköld & Malin Jaksjö: Samband mellan exteriöra egenskaperoch gångarter vid linjär beskrivning hos treåriga svenska varmblod  (Examensarbete på kandidatnivå 2016) 

16. september 2017

Fælles skandinavisk spilleselskab?

På torsdag bliver der afholdt et spændende møde, hvor Dansk Hestevæddeløb, ATG og Norsk Rikstoto samt sportsorganisationerne Svensk Travsport og Det Norske Travselskap skal forsøge at blive enige om, hvordan udbuddet af spil på heste skal organiseres.

Det er en hastesag, idet loven om liberalisering af spil på heste m.v. træder i kraft den 1. januar 2018.

Vi ved, at Dantoto og deres TV-kanal Racing Live vil fortsætte efter årsskiftet, ihvertfald med udbud af svenske løb. Det har produktchef i Dantoto Morten K. Sørensen meddelt til Travservice:

Det bliver business as usual i Dantoto efter årsskiftet

Vi ved også, at Dansk Hestevæddeløb jf. en artikel i Travservice har indgået aftale med STV om en ny TV-kanal med meget større fokus på de danske hestevæddeløb, end der har været tidligere:

I oktober er alt klar


Direktør Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb, har meldt ud, at fælles puljer er et must for det liberaliserede spil, og at der allerede i løbet af oktober måned vil være afprøvninger af den fælles platform, som hostingselskabet bag spil på heste bygges op omkring. Det afgørende er, at alle spiludbydere spiller ind i samme pulje til sikring af attraktive gevinstmuligheder for spillerne:

Fælles puljer er et must for det liberaliserede spil

Trav- og galopsporten er i gang med at opbygge et eget spilleselskab, og Henrik Friis sagde den 28. juni til Travservice:
- "Vi er meget langt med hensyn til at etablere vor egen spilleplatform, der skal kunne udbyde danske væddeløb – ikke blot herhjemme, men også til udlandet. Vi har indgået aftale med firmaet Sportech, der er en af verdens førende på totalisator-området, og jeg er overbevist om, at vi får lavet en spille-platform, der er brugervenlig og stabil.":

Sportens spilleselskab under opbygning

Det er en kæmpeopgave, der ligger for hestevæddeløbssportens ledelse. Opgaven med at skabe en bæredygtig økonomi for sporten er næsten umulig på de foreliggende betingelser. Det eneste sporten kan være sikker på i den nye ordning er at modtage en afgift på 8 % af spillet til danske baner og intet fra dansk spil til udenlandske baner. Noget kan hentes ved aftaler med Sverige og Norge samt især Frankrig om spil derfra på danske væddeløb, men næppe nok.

Hvis spilleomsætningen på danske væddeløbsbaner er ca. 150 millioner kr. årligt,er sporten sikret en indtægt på 8 % svarende til 12 millioner. Da sporten har behov for ca. 100 millioner kr. årligt for at holde det nuværende præmieniveau, vil der således være en manko på ca. 90 millioner kr., som kan forsøges indtjent ved at sporten selv får spillelicens i helt fri konkurrence med alle andre, der måtte ønske at drive spil på heste. Her er man oppe imod professionelle spiludbydere i et helt frit marked. Udenlandske spilleselskaber som Unibet vil givetvis søge spillelicens, og Danske Spil (Dantoto med tilhørende TV-kanal Racing Live) vil som nævnt fortsætte efter årsskiftet - ihvertfald med svenske løb. Der bliver således hård konkurrence fra dag 1.

De første 5 år er der dog ingen problemer med at finansiere trav-og galopsporten, men jeg var enig med Lars Raahauge, da han den 4. maj 2017 skrev følgende på facebook:

"Apres nous, le deluge! Først den gode nyhed: de næste ca. 5 år kan vi glæde os over fed travsport, åbne baner og rimelige præmiesummer i løbene samt fornuftig finansiering af banernes og DTC's drift. Så trods alt nogle gode år endnu. Når Kulturministeriets støtte via DS' overskud stopper, og spillemarkedet på heste totalt liberaliseres, kommer sporten, hvis det overhovedet lykkes for os at stable finansiering på benene til at starte et spilleselskab for at skulle konkurrere med nogen af de mest top-professionelle og benhårde drenge, som man kan forestille sig, til at skulle leve af det overskud, man måtte kunne generere i et sådant selskab. Konkurrenterne i dette marked vil kunne spise os til morgenmad medmindre vi kan head-hunte, og betale os fra, de ypperste i branchen! Det vil jeg desværre tildele en sandsynlighed, der svarer til en snebolds overlevelseschance i Helvede. Så det gælder om at acceptere tidsperspektivet - lad os nyde de gode tider de næste ca. 5 år....."

Debat om emnet den 4. maj 2017 i gruppen "Travsport" på Facebook

28. juli 2017

Copenhagen Sale - Derbyauktionen 2017


Link til auktionskataloget: http://wiegaarden.ipapercms.dk/DanskTravsportsCentralforbund/derbyauktionskatalog-2017/

Fotos og videoer af auktionshestene opdateres løbende på Derbyauktionens hjemmeside:
http://www.dtc-auktion.dk/Auktionsheste2017.htm/

Der er også information om auktionen og hestene på Copenhagen Sales facebookside:
https://www.facebook.com/Copenhagensale/

Derbyauktionen 2016

15. juli 2017

Dave Palone – verdens oftest sejrende travkusk

Dave Palone og Heinz Wewering på Solvalla i 2015
I onsdags vandt verdens oftest sejrende travkusk, Dave Palone, sin sejr nummer 18.000 Det skete på hans hjemmebane, The Meadows i Pennsylvania.

Dave Palone er født i 1962 i Waynesburg, Pennsylvania. Han vandt sin første sejr i 1983, – to år efter at han startede med at køre travløb.

Den 5. juli 2012 vandt han sejr nummer 15.181 og passerede dermed alle tiders amerikanske kuskechampion, nyligt afdøde Herve Filion.

Den 14. november 2014 blev Dave Palone verdens oftest sejrende kusk med 16.754 sejre, og dermed overgik han tyske Heinz Wewering.

Sejr nummer 17.000 blev hjemført den 13. maj 2015.

Hans sejrsprocent gennem hele karrieren er 26.2 %!

14. juli 2017

Skandinavisk samarbejde om sport og spil

Efter at Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb i sidste uge udsendte en fælles pressemeddelelse om, at man havde drøftelser om tæt samarbejde på såvel det sportslige som det spillemæssige område, citerer det norske fagblad, Trav- og Galopp-nytt (TGN) i dagens udgave Norsk Rikstotos bestyrelsesformand, Jan Petter Sissener, for at sige: ”danskerne har lagt sig i seng med svenskerne”.

-Vi har arbejdet med planer om at oprette et dansk spilleselskab, hvor danskerne skulle eje 51% og Rikstoto og ATG hver 24,5%. Pludselig kommer danskerne og skitserer et andet selskab, hvor ATG ejer 90% og danskerne 10%. Det er noget rod, for at sige det forsigtigt, tordner Sissener.

Men at der skulle findes sådanne nye planer, hvor ATG skulle have 90% af et danske spilleselskab tilbageviser Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb ifølge Travservice.

-Det har intet på sig, og jeg forstår ikke nordmændenes reaktion. Jeg ved, at de skal mødes med repræsentanter fra ATG i morgen og til september er der aftalt et fælles møde med Rikstoto, ATG og os, siger Henrik Friis.

-Norge er en vigtig samarbejdspartner for os her i Danmark – både sportsmæssigt, men også spillemæssigt, og jeg er ked af, hvis dette nu fører til en konflikt.

-Vi skal i fællesskab arbejde på at lave en langsigtet plan, der gavner trav og galopsporten i hele Norden, siger Henrik Friis.

-----------------------------------

I Væddeløbsbladet, juli 2017, har bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb, Peter Rolin, skrevet en leder om den netop underskrevne principaftale mellem dansk og svensk hestevæddeløbssport:

Helt ny begyndelse for dansk hestevæddeløbssport er tæt på

Som Dansk Hestevæddeløbs direktør, Henrik Friis, var inde på i sin leder i Væddeløbsbladet juni, så arbejdes der hårdt og koncentreret med at skabe den nye struktur, som er påkrævet og tiltrængt fra årsskiftet.
I disse dage er vi kommet et skridt eller to tættere på målet. Nu er der nemlig underskrevet en principaftale mellem dansk og svensk hestevæddeløbssport, hvori målet for fremtiden står beskrevet. I dette samarbejde ser vi også Norge som en naturlig deltager, og Norge har således også mulighed for at tilslutte sig.

Målet er at samle hestevæddeløbssporten og spillet i de tre lande, med svensk hestesport og ATG som lokomotiv. Hver for sig er de tre lande for små, men sammen vil vi stå stærkt. Og Danmark behøver ikke blive lillebror, for vi arbejder hen imod at komme til at indgå i banestrukturen hos Svensk Travsport på samme måde som de svenske baner indgår. Med ni væddeløbsbaner vil Danmark formentlig få mere indflydelse end nu, hvor vi har svært ved at komme til orde, f.eks. når der laves sæsonplan.

Fordelene er mange
De tre lande er enige om en struktur, hvor sport og spil samles ét sted inden for to-tre år. Og første trin i dén proces er altså et integreret samarbejde imellem dansk og svensk hestesport. Det giver mange fordele med f.eks. et fælles løbsreglement, fælles dopingregler, fælles løbsplanlægning og ikke mindst et transparent IT-system og ditto sportssystem.
I Sverige vurderer man, at Danmark har stort potentiale. Det vurderes kort sagt, at Danmark er et interessant vækstmarked, både mht. heste, løb, hesteejere, aktive, opdræt og spilleomsætning. Visionen er forsat ét fælles marked for hestesport og hestespil i Norden.

Vi beholder selvstændighed og får større indflydelse
Dansk hestevæddeløbssport kommer efter planen til at indgå på linje med de svenske baner. Vi beholder vores beslutningsstruktur i Danmark, hvor sporten selv overtager den rolle, som Hestevæddeløbssportens Finansierings Fond hidtil har varetaget. Altså mht. banestruktur, fordeling af præmie- og driftstilskud samt investeringsbevillinger. 
Lad os bare være ærlige. Sportens indflydelse har været begrænset siden Dansk Tipstjeneste overtog spillet på heste for knap 20 år siden, og hestevæddeløbssporten kom på tipsnøglen. 
En autonom og selvstændig dansk platform vil ingen fremtid have. Det vil fortsætte den negative spiral de sidste 20 år, og vil medføre en langsom og pinefuld død.

Det perfekte match for dansk hestesport
Jeg tøver ikke med at sige, at dansk hestevæddeløbssport formentlig vil få et betragteligt løft i økonomien med en model, hvor Danmark, Norge og Sverige samles under Svensk Travsport. 
Og jeg tør også godt lægge hovedet på blokken ved at sige, at økonomien vil blive forbedret allerede fra 2018, idet vores indtægtsgrundlag derfra bliver sammensat af indtægter fra både de offentlige midler, indtægter fra hostingselskabet samt spilindtægter.
På sigt vil den positive udvikling fra spilleselskabet helt naturligt blive en afgørende faktor i finansieringen af dansk hestesport. Og vi kan i den situation simpelthen ikke få et bedre lokomotiv end at få lov til at blive en del af Svensk Travsport og ATG.

Mere hårdt arbejde venter
Nu gælder det forhandlinger om den praktiske gennemførelse af principaftalen. Mere hårdt arbejde venter de kommende måneder, men jeg er meget fortrøstningsfuld på den danske hestevæddeløbssports vegne. 
Toget har holdt på perronen længe, nu har dansk hestevæddeløbssport købt billet med underskrivelse af principaftalen – og snart ruller lyntoget afsted mod nye, spændende oplevelser.

Med venlige hilsener

Peter Rolin
Bestyrelsesformand, Dansk Hestevæddeløb


-----------------------------------

travsport & travavls kommentar til sagen:

Forhåbentlig kommer Norge med i samarbejdet om både sport og spil. Det er imidlertid forståeligt, at de føler sig lidt tilsidesat, hvis Sverige og Danmark aftaler strukturen i samarbejdet og efterfølgende indbyder Norge til at deltage. Men stor ros til Dansk Hestevæddeløb for at have en principaftale med svenskerne på plads. Sverige er en uundværlig partner, hvis dansk travsport skal overleve efter den overgangsperiode, hvor der er udlodningsmidler til sporten.

Principaftalen er som det fremgår indgået mellem Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport, og den kan derfor kun omfatte det sportslige samarbejde og ikke spillet. Dermed udestår aftalerne med ATG og Norsk Rikstoto om et fælles spilleselskab. Drøftelser af dette indledes efter det oplyste i september, men hvorfor vente to måneder - det er jo en hastesag, idet loven om liberalisering af spil på heste m.v. træder i kraft den 1. januar 2018.

7. juli 2017

Derbyauktionen - Agria Copenhagen Sale 2017

Se hvilke åringer der udbydes til salg på Agria Copenhagen Sale på York Stutteri lørdag den 26. august 2017: http://www.trav.dk/nyheder/2017/agriacsheste/ 

Der er information om auktionen på Copenhagen Sales facebookside: https://www.facebook.com/Copenhagensale/ 

Travservice.dk 05.07.2017, "Masser af lækkerier under hammeren":
http://travservice.dk/masser-af-laekkerier-under-hammereb/ 

Derbyauktionen 2016 - Foto: Burt Seeger

6. maj 2017

Prøv PM Online gratis i en uge


Se hvad du kan med PM Online:
-Få adgang til 5 millioner hestestamtavler over hele verden.
-Foretage avancerede søgninger.
-Lave hypotetiske stamtavler (med valgfri hingst og hoppe).
-Foretage betingede søgninger efter hingste.
-Foretage specifikke søgninger.
-Skabe specifikke rapporter.
-Lave salgskatalogsider for dit opdræt.

Prøv PM Online gratis i en uge: Tryk her


14. april 2017

Forslag til lov om liberalisering af spil på heste m.v.


Den 27. januar 2017 offentliggjorde Skatteministeriet og Kulturministeriet, at et flertal i Folketinget havde indgået stemmeaftale om henholdsvis en liberalisering af spil på heste og en overgangsordning vedr. udlodningsmidler til sporten.

Den 2. marts 2017 publicerede Skatteministeriet et udkast til lovforslag, der samtidig blev sendt i høring med høringsfrist 30. marts 2017. Se lovforslaget: Tryk her  

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018, men om køreplanen holder er p.t. uvist. I december 2016 meddelte skatteministeren, at lovforslaget var programsat til behandling og vedtagelse i Folketinget i sidste halvdel af februar måned. Det kom så ikke til at holde stik, men forhåbentlig kan Folketinget nå at vedtage lovforslaget inden sommerferien, således at det kan træde i kraft som planlagt.

Forslag til
Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S (Liberalisering af onlinebingo, heste-, hunde- og brevduevæddemål samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten)


§1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 indsættes efter ”gevinstgivende spilleautomater”: ”, onlinebingo”.
2. I § 10, stk. 3, indsættes efter ”klasselotteri”: ” og onlinebingo”.
3. I § 11, stk. 3, udgår ”heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og”.
4. Overskriften før § 12 ophæves.
5. § 12 ophæves.
6. I § 18, stk. 1,2. pkt., indsættes efter ”poker”: ”, onlinebingo”.
7. I § 37, ændres ”§§ 6, 11 og 12” til: ”§§ 6 og 11”.
8. Efter kapitel 7 indsættes:
”Kapitel 7 a
Særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
§ 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6.
Stk. 2.
Indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.
Stk. 3.
Det særlige bidrag nævnt i stk. 1 skal opgøres kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører. Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten kvartalsvis.
Stk. 4.
Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, skal
indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos spillemyndigheden.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registreringspligt efter stk. 4 af personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, om angivelse og indbetaling af det særlige bidrag og om regnskabsbestemmelser i relation til bidraget.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra
det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.”
9.
I § 47, stk. 1, indsættes efter ”øvrigt regnskabsmateriale”: ”, herunder regnskabsmateriale vedrørende det særlige bidrag efter § 43 a”.
10.
I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter ”§ 43”: ”, § 43 a, stk. 1-4,”.
11.
I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 8:
”8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen efter § 43 a.”

§2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, foretages følgende
ændringer:
1. § 7 ophæves.
2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres ”§§ 6, 7, 10-12 og 14” til: ”§§ 6, 10-12 og 14”.


§3
I lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil A/S foretages følgende ændring: § 4 affattes således:
§ 4. Overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri [samt heste- og hundevæddemål].
Stk. 2.
Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer,
gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.
Stk. 3.
Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.”


§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8-11.


Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Liberalisering af onlinebingo
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Liberalisering af onlinebingo
3.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
3.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
3.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Liberalisering af onlinebingo
3.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
3.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
3.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Liberalisering af onlinebingo
4.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
4.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
4.1.4 Ændring af lov om Danske Spil A/S
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Liberalisering af onlinebingo
4.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
4.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
4.2.4 Ændring af lov om Danske Spil A/S
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
7.2. Statsstøtteretlig vurdering
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema


Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har i januar 2017 indgået aftale om en liberalisering af en række mindre monopolspil og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag.


Dette lovforslag implementerer følgende elementer fra aftalen om ændring af spillovgivningen fra januar 2017 vedrørende en liberalisering af en række mindre monopolspil samt og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag:
  • En liberalisering af onlinebingo med det formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med dertil hørende dansk beskyttelse af spillerne.
  • En liberalisering af hestevæddemål bl.a. med det formål at få øget interessen for hestevæddeløb.
  • Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål.
  • En liberalisering af hundevæddemål og kapflyvning med brevduer bl.a. med det formål at få øget interessen for sporten.


Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes til at være næsten dobbelt så stort som det regulerede marked via monopolet. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at det nuværende monopol på udbud af onlinebingo ikke længere vurderes at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder at beskytte spillerne ved at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.


Situationen er meget lig forløbet forud for den delvise liberalisering af det danske spilmarked pr. 1. januar 2012, hvor liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasinospil, som bl.a. havde til formål at få de uregulerede væddemål og kasinospil, der blev udbudt online, kanaliseret ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne og få ludomaniforebyggende foranstaltninger, f.eks. ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).


Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne, og hvor der er ludomaniforebyggende foranstaltninger.


Aftaleparterne finder samtidig at en liberalisering af hestevæddemål formentlig vil kunne øge interessen for hestevæddeløb, og at hestevæddemål bør liberaliseres på linje med andre væddemål. Væddemål på hestevæddeløb ligestilles dermed med væddemål på øvrige sportsgrene.


Interessen og omsætningen på hestevæddemål har været faldende siden 2007, og en evaluering har vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil A/S har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene. Det har haft en negativ indflydelse på hestevæddeløbssporten.


Spil på heste og hestevæddeløbssporten er som aktiviteter tæt forbundne. Spil på lokale heste eller heste, hvor spilleren har en tilknytning hestens ejer, er en vigtig del af miljøet og traditionen omkring hestevæddeløb i Danmark. For at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå er aftaleparterne derfor blevet enige om, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen af væddemål på danske hestevæddeløb.


Henset til, at det vurderes, at der ikke er negative konsekvenser ved en liberalisering af væddemålene, er aftaleparterne samtidig enige om, at væddemål på hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer liberaliseres på linje med øvrige væddemål, som i dag er liberaliseret.


Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har samtidig i januar 2017 indgået en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen. Lovforslaget vedrørende implementeringen af aftalen om ændring af udlodningsmodellen (udlodningsloven) vil blive fremsat af kulturministeren i næste folketingssamling.


1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning i kraft. Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde spil i Danmark og Grønland.


Væddemål på heste- og hundevæddeløb forblev under monopolet hos Danske Spil A/S. Derudover er det muligt at udbyde disse væddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer som lokale puljevæddemål. Lokale puljevæddemål har i dag et meget begrænset omfang.


Onlinebingo blev ved den lejlighed heller ikke liberaliseret.


I aftalen om ændring af spillelovgivningen fra december 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev det aftalt, at Skatteministeriet skulle foretage en analyse af mulighederne for at liberalisere heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Disse analyser er nu afsluttet.
Reguleringen af udbud af spil har i EU-retlig henseende en særlig status. Et spilmonopol udgør i EU-retlig henseende en restriktion i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser. Men et sådan monopol kan EU-retligt, jf. EU-Domstolens praksis, retfærdiggøres, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og det er den bedst egnede model til at varetage disse almene hensyn.


De tvingende almene hensyn bag den danske spillovgivning er:
  • at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,
  • at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
  • at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde,
  • at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.


En fortsat opretholdelse af monopolet på udbud af onlinebingo samt heste- og hundevæddemål forudsætter således, at monopolet i forhold til disse spiltyper er bedst egnet til at varetage beskyttelseshensynene bag den danske spilregulering. For heste- og hundevæddemål forudsætter det endvidere, at monopolet fortsat - hvilket var en af de oprindelige begrundelser for at fastholde monopolet - anses for værende bedst egnet model til at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.


Der i dag trods Danske Spil A/S` monopol på udbud af onlinebingo et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede danske marked. Det nuværende monopol på udbud af onlinebingo vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.


Danske Spil A/S har i dag monopol på udbud af hestevæddemål. Begrundelsen for at fastholde monopolet på hestevæddemål var, at det var nødvendigt af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport.


I forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 blev det besluttet at reducere udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten, og samtidig blev der opfordret til, at der blev undersøgt mulige bæredygtige modeller med henblik på en alternativ finansieringsmodel, der gør hestevæddeløbssporten uafhængig af statslige tidskud. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne, og ikke monopolet på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som udlodningsmidlerne kan underbygge.
Som nævnt indledningsvis har en evaluering vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil A/S har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene på hestevæddeløb, og monopolet vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til varetagelse af hensynene bag monopolet dvs. at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.


Hensynene bag monopolet er dog stadig relevante, idet spil på heste og hestevæddeløbssporten som aktiviteter er tæt forbundne. Med det formål at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå foreslås det derfor, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på væddemål på danske hestevæddeløb.


Det særlige bidrag pålægges spiludbydere med dansk tilladelse til at udbyde væddemål, som udbydes på hestevæddeløb afholdt i Danmark. Indtægterne fra bidraget skal bruges til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne. Med det særlige bidrag skabes der et incitament for hestevæddeløbssporten til at øge spilomsætningen, som kan medvirke til, at
hestevæddeløbssporten opnår uafhængighed af statslige tilskud, herunder udlodningsmidlerne. Jo større spilomsætning, jo større bidrag til hestevæddeløbssporten.


I aftalen fra januar 2017 er det forudsat, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Der er lagt til grund, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Forbeholdet skyldes, at støtteordningen til hestevæddeløbssporten skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, og den endelige model afhænger
således heraf. Det bemærkes, at støtten til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne forsat vil høre under Kulturministeriets ressort.


Danske Spil A/S har monopol på udbud af hundevæddemål, men de udbyder i dag ikke hundevæddemål. Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål. Begge sportsgrene ser gerne, at væddemålene bliver liberaliseret på linje med andre væddemål.


En liberalisering af heste- og hundevæddemål og ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål kræver en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, som bl.a. regulerer anvendelsen af overskuddet fra Danske Spil A/S. Konsekvensændringen skal sikre, at det fortsat kun er Danske Spil A/S` overskud fra monopolspil, der tilfalder udlodningsmodtagerne, mens overskud fra de liberaliserede spil anvendes til konsolidering eller tilfalder staten. Fremover skal overskud fra heste- og hundevæddemål samt onlinebingo således tilfalde staten og ikke udlodningsmodtagerne. Aftaleparterne er enige om at kompensere udlodningsmodtagerne herfor, således at de holdes skadefri.


Samtidig med konsekvensændringen foreslås det også at ændre lov om Danske Spil A/S’ bestemmelser om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen.


2. Lovforslagets indhold
2.1. Liberalisering af onlinebingo
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret er spillet bingo omfattet af definitionen på et lotteri. Et lotteri er kendetegnet ved en aktivitet, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed. Det vil sige, at spilleren ikke har mulighed for at påvirke afviklingen og udfaldet. Definitionen af lotteri omfatter spil som f.eks. Lotto, Joker, bingo og skrabespil.


På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget af tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man vinder eller ej. På den anden side er bingo et spil, der traditionelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og der sker således ikke blot en trækning af vinderloddet. Bingo adskiller sig dermed fra andre lotterispil. Det bemærkes, at modsat landbaseret bingo kan spillerens deltagelse ved onlinebingo være automatiseret i forskellig grader. Eksempelvis kan der være forskel på, hvorvidt tallene bliver markeret (”dupning”) manuelt eller automatisk.


Danske Spil A/S har monopol på udbud af onlinebingo. Onlinebingo udbydes af datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S (DLO), som udbyder Danske Spils monopolspil.


Udbud af landbaseret bingo er omfattet af reglerne for almennyttige lotterier, hvor kun almennyttige foreninger kan opnå en tilladelse hertil.


Landbaseret bingo er karakteriseret ved, at der er tale om et spil med fysisk tilstedeværelse af spilleren og anvendelse af ”fysiske” spilleplader.


Onlinespil er i lov om spil defineret som værende et spil, der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. TV-bingo er således pr. definition et onlinespil


Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende regler afgiftsbelagt som et lotteri. Afgiften på lotterier beregnes som 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
I forbindelse med den delvise liberalisering i 2012 blev afgrænsningen af onlinekasinospil bl.a. fastsat efter, hvilke kasinospil, der var almindelig forekommende i kasinoer. Dette omfattede spil, som er lotteri f.eks. roulette.
I dag tilbyder mange tilladelsesindehavere af onlinekasinospil onlinebingo som gratis spil. Gratis spil er ikke omfattet af spilleloven, da dette kræver både en indsats og en gevinst i spillet.


2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres, og at onlinebingo bliver omfattet af den gældende tilladelse til onlinekasino. Udbud af TV-bingo, som onlinespil, vil ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasinospil. De nuværende regler for udbud af almennyttige foreningers landbaserede bingo ændres ikke ved dette lovforslag.


De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsningen af spillerens aktive deltagelse i spillet.


Det fremgår af aftalen fra januar 2017, at der ved udformningen af reglerne for udbud af onlinebingo skal være fokus på spilafhængighed (ludomani). De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil således også skulle afspejle dette.


En liberalisering af onlinebingo, hvorefter onlinebingo omfattes af tilladelsen til udbud af
onlinekasino, betyder, at onlinebingo bliver pålagt samme afgift som de øvrige spil omfattet af tilladelsen til onlinekasino. Afgiften ændres dermed fra at være en gevinstafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster).


Udbud af onlinebingo vil fremadrettet blive afgiftsberigtiget på samme måde som de øvrige online kasinospil, dvs. pålagt en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.


2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
2.2.1. Gældende ret
Væddemål på heste- og hundevæddeløb kan efter gældende ret kun udbydes som puljevæddemål. Det er ikke muligt at udbyde væddemålene med faste odds (fastoddsvæddemål).


Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er i dag et monopolspil, og det er kun Danske Spil A/S, der har tilladelse til at udbyde væddemålene via deres datterselskab Danske Lotteri Spil A/S (DLO). Danske Spil A/S udbyder dog i dag ikke hundevæddemål.


Ud over monopolets spil kan heste- og hundevæddemål også udbydes som lokale puljevæddemål. Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål.


Monopolets puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb er efter gældende ret pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster). Derudover er der en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr. Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage). Der er for nærværende ikke udbydere af lokale puljevæddemål, hvor
indskudssummen overstiger grænsen, således at der skal betales afgift.


2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres, og dermed bliver omfattet af den gældende tilladelse til væddemål. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer ophæves. Fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer bliver herefter omfattet af den gældende tilladelse til væddemål.


Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål omfattet af tilladelsen til væddemål. Afgiften ændres dermed fra 11 pct. af bruttospilleindtægten (indtægter minus gevinster) samt en tillægsafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.


Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevæddemål ændres ikke.


2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
2.3.1. Gældende ret
I dag ydes støtten til hestevæddeløbssporten og hestevæddeløbsbanerne både via udlodningsmidlerne og via den lovbestemte forhøjede baneprovision. Baneprovisionen anvendes til drift af hestevæddeløbsbanerne.


Det er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), der fordeler udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten, mens indtægterne fra den lovbestemte forhøjede baneprovision udbetales direkte til hestevæddeløbsbanen. Den lovbestemte forhøjede baneprovisionen udgør 21,25 pct. af omsætningen på hestevæddeløb afviklet på den enkelte hestevæddeløbsbane.


Som led i den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) er støtten i form af udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten reduceret med 15 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016, 25 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018. Hestevæddeløbssporten modtog i 2015 ca. 77 mio. kr. i udlodningsmidler og vil i 2018 og frem modtage ca. 62 mio. kr.


Det fremgår af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond årsrapport for 2015, at
udlodningsmidlerne på 77 mio. kr. blev fordelt med henholdsvis ca. 60 pct. til præmier, ca. 38 pct. til drift af hestevæddeløbsbanerne m.v. og ca. 2 pct. til andre formål, herunder bl.a. ungdomssporten og danske travamatører. Såfremt den lovbestemte forhøjede baneprovision yderligere lægges til driften af hestevæddeløbsbanerne, bliver fordelingen henholdsvis ca. 55 pct. til præmier, ca. 43 pct. til drift af hestevæddeløbsbaner m.v. og ca. 2 pct. til andre formål.


2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af spilomsætningen (indsatserne) fra hestevæddemål udbudt på danske hestevæddeløb, som øremærkes til dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og tilladelsesindehaverne. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark.


Det skal bemærkes, at det særlige bidrag er en parafiskal afgift. En parafiskal afgift er kendetegnet ved, at der er en tvungen betaling uden nogen umiddelbar modydelse, hvor provenuet går uden om statskassen og direkte til et formål, der er bestemt af det offentlige.


Formålet med indførelsen af det særlige bidrag er at få skabt en støtteordning, der fremadrettet giver hestevæddeløbssporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge parter.


Det særlige bidrag svarer på mange måder til den model, som er indført i henholdsvis Frankrig og Storbritannien.


Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte
udlodningsmidlerne. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at midlerne herefter udfases.


Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse fra Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Udmøntningen af denne del af aftalen vil fremgå af et lovforslag fremsat af kulturministeren.
Skatteministeren bemyndiges samtidig til bl.a. at fastsætte de nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse ved bekendtgørelse.


Det følger af den politiske stemmeaftale om udlodningsmodellen fra januar 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal administrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.


Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond modtager provenuet fra det særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessenter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund
og Dansk Galop og omfatter både professionelle og amatører inden for trav og galop.


Opkrævning m.v. af det særlige bidrag samt afvikling og tilsyn med den foreslåede støtteordning bliver underlagt Spillemyndighedens ansvarsområde.


2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
2.4.1. Gældende ret
I dag opgøres og udloddes al Danske Spil A/S’ overskud fra monopolspil her i landet til
udlodningsmodtagerne. Danske Spil A/S’ monopolspil udbydes i dag af datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S (DLO), hvorfor det således i praksis er DLO’s overskud, som årligt udloddes til udlodningsmodtagerne.


Øvrigt overskud fra Danske Spil A/S, dvs. overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber, kan anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.


2.4.2. Lovforslaget
En liberalisering af heste- og hundevæddemål og ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål medfører en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, således at det fortsat kun er overskuddet fra monopolspil, der udloddes til udlodningsmodtagerne. Efter en liberalisering af heste- og hundevæddemål vil det således alene være overskuddet fra lotteri, der udloddes til udlodningsmodtagerne.


Derudover foreslås det, at lov om Danske Spil A/S’ bestemmelse om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber ændres med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil A/S koncernen.


Den foreslåede ændring skal konkret gøre det muligt for Danske Spil A/S at konsolidere overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber i moderselskabet inden eventuel udbytteudlodning til staten. Dette er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige principper, hvorefter udbytteudlodning fra et selskab skal ske til selskabets ejere, hvilket for et datterselskab betyder, at udbytte udloddes til moderselskabet.


Formålet med at give mulighed for konsolidering er, at Danske Spil A/S’ moderselskab kan opnå likviditet til at foretage investeringer på vegne af koncernen, frem for at måtte låne penge fra datterselskaberne med det resultat, at der stiftes koncernintern likviditetsgæld.


Ændringen vurderes ikke at skabe øget risiko for krydssubsidiering mellem Danske Spils monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter og vurderes ikke at have indvirkning på DLO’s overskud til udlodningsmodtagerne.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Liberalisering af onlinebingo
Liberalisering af onlinebingo skønnes med usikkerhed at give en årlig statslig indtægt på ca. 32 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Heraf ca. 18 mio. kr. i merprovenu fra afgiften på onlinebingo og ca. 14 mio. kr. fra det forventede overskud fra Danske Licens Spil A/S’ udbud af onlinebingo. Der vil dog være et tilsvarende fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven. Ved en fuld kompensation af
udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt dermed til ca.18 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.


3.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål skønnes med meget stor usikkerhed at medføre en årlig statslig indtægt på ca. 14 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der vil dog være et fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven, på ca. 18 mio. kr. Ved en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt således til ca. -4 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med provenuskønnet,
da grundlaget for at vurdere udviklingen er meget sparsomt. Det vedrører bl.a. de anvendte vækstforudsætninger og fordelingen af pulje- og fastoddsvæddemål.


3.1.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
Indførelsen af det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om en parafiskal afgift, hvor provenuet fra bidraget går uden om statskassen og direkte til hestevæddeløbssporten.


3.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Liberalisering af onlinebingo
I forbindelse med en liberalisering af onlinebingo skønner Spillemyndigheden, at der vil være engangsomkostninger i form af it-tilretninger m.v. på 150-200.000 kr. forbundet med at indføre onlinebingo i det eksisterende kontrolsystem. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet af onlinebingo som del af spillene udbudt med tilladelse til onlinekasino, skønnes til størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. årligt. Da det årlige gebyr, som betales i forbindelse med tilladelse til udbud af onlinekasino, er højere, jo større udbyderens bruttospilleindtægt er, forventer Spillemyndigheden, at de øgede omkostninger til tilsyn mv. vil blive dækket af øgede gebyrindtægter. Hvis der kommer helt nye tilladelser, skønner Spillemyndigheden, at omkostningerne vil være væsentlig højere, men at disse ligeledes vil blive dækket af det årlige gebyr samt ansøgningsgebyret.


3.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
I forbindelse med en liberalisering af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb vil tilsynet med væddemålene ændres fra at være et tilsyn af et monopol til at være et tilsyn af et liberaliseret spilmarked. Spillemyndigheden skønner, at der vil være engangsomkostninger i form af IT-tilretninger på ca. 200.000 kr.


Tilsynet med hestevæddemål er i dag tilpasset udbuddet hos Danske Spil A/S datterselskab Danske Lotteri Spil A/S. Det vil kræve en omlægning af tilsynet, da tilsynet som udgangspunkt vil skulle tilpasses, så det ligner det øvrige tilsyn på det liberaliserede spilmarked. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet med væddemål på heste-, hunde- og brevduevæddeløb skønnes i størrelsesordenen på op til 0,5 mio. kr. årligt.


Når udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb liberaliseres, vil væddemål på heste- og hundevæddeløb blive en del af de nuværende tilladelser til væddemål og en del af nye tilladelse til væddemål. Idet der herved ikke skal behandles nye ansøgninger og udstedes nye tilladelse, i videre omfang end det allerede er tilfældet med den gældende væddemålstilladelse, vurderes der
ikke at være nævneværdige konsekvenser forbundet med selve udstedelsen af tilladelse til udbud af heste- og hundevæddemål.


SKAT skønner, at ændringerne medfører administrative engangsomkostninger på ca. 45.000 kr. til vejledning og systemtilretning mv.
3.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
Indførelse af et særligt bidrag vurderes at medføre en administrativ byrde for Spillemyndigheden i forbindelse med opkrævning og udbetaling af det særlige bidrag og tilsynet med såvel spiludbydernes indbetalinger og hestevæddesportens forbrug af bidragsmidlerne. Spillemyndigheden estimerer at denne byrde vil udgøre ca. et årsværk eller 0,5 mio. kr. årligt.


3.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
Lovforslaget medfører, at overskuddet fra onlinebingo og hunde- og hestevæddeløb, som før tilfaldt Danske Lotteri Spil A/S (DLO), og som årligt blev udloddet til udlodningsmodtagerne, i stedet tilfalder staten via overskuddet fra Danske Spil A/S’ konkurrenceudsatte datterselskaber.
Aftaleparterne har dog aftalt, at der skal ske en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne med et tilsvarende beløb, hvilket indebærer, at ændringen samlet set vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.1.1. Liberalisering af onlinebingo
Liberaliseringen af onlinebingo forventes at medføre en øget omsætning af onlinebingo hos spiludbydere med en dansk tilladelse til at udbyde onlinekasinospil. Stigningen forventes hovedsageligt at komme fra, at en del af det nuværende uregulerede onlinebingo skifter til onlinebingospil hos spiludbydere med tilladelse i Danmark samt fra en begrænset vækst i forbruget herudover svarende til en samlet stigning i forbruget af onlinebingo hos udbydere med dansk tilladelse på 50-100 mio. kr. Skønnet er dog forbundet med meget stor usikkerhed.


4.1.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
Liberaliseringen af heste- og hundevæddemål forventes at medføre en øget interesse for heste- og hundevæddeløb og en øget omsætning af væddemål på disse.


4.1.3. Indførelse af særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
Spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddeløb. Det særlige bidrag overføres direkte til hestevæddeløbssporten og giver et øget incitament til, at hestevæddeløbssporten arrangerer de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge aktører.
Bidraget skønnes med meget stor usikkerhed at udgøre godt 10 mio. kr. i 2018 og forventes at stige med stigende interesse for og omsætning på danske hestevæddemål.


4.1.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
(Sendes til TER med henblik på bemærkninger.)


4.2.1. Liberalisering af onlinebingo
4.2.2. Liberalisering af heste-, hunde- og brevduevæddemål
4.2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten
4.2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten
7.1. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
Lovforslaget skal, for så vidt angår ændringerne vedrørende liberaliseringen af onlinebingo og heste-, hunde- og brevduevæddemål, notificeres efter informationsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).


Efter informationsproceduredirektivet skal tekniske forskrifter notificeres i udkast og må ikke vedtages inden udløbet af en periode, der som udgangspunkt udgør 3 måneder efter notifikationen (stand still perioden). Vedtagelsen af regler indeholdende tekniske forskrifter udskydes i seks måneder fra notifikationsdatoen, hvis Europa-Kommissionen afgiver en udførlig udtalelse.


Baggrunden for en notifikation efter informationsproceduredirektivet er bl.a., at liberaliseringen af de nævnte spil skal ses i samspil med det fortsat gældende monopol for udbud af lotterier.


EU-Domstolen har i en række domme slået fast, at det er i overensstemmelse med EU-retten at indføre og opretholde restriktioner på spilleområdet, herunder i form af et monopol, selv om restriktionerne begrænser konkurrencen på dette marked, når restriktionerne er begrundet i tvingende almene hensyn. Disse lovlige hensyn kan være beskyttelse af forbrugerne, forebyggelse af kriminalitet, begrænsning af borgernes forbrug af spil samt begrænsning af muligheden for at udnytte spil som grundlag for privat profit. Restriktionerne skal endvidere være egnede til at sikre
virkeliggørelsen af disse formål, ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse formål, og anvendes uden forskelsbehandling.


EU-Domstolen har desuden fastslået, at "de moralske, religiøse og kulturelle særegenheder samt de moralske og økonomisk skadelige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, der knytter sig til spil og væddemål, kan begrunde, at de nationale myndigheder tildeles et skøn, der omfatter fastsættelsen af de fornødne forskrifter til beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen".


Dette betyder, at det er op til de enkelte medlemsstater at vurdere, hvilke restriktioner der findes bedst egnede til varetagelse af de lovlige hensyn, forudsat at restriktionerne er egnede til at sikre virkeliggørelsen af disse formål i den forstand, at restriktionerne på en sammenhængende og systematisk måde medvirker til at begrænse spilvirksomhed.


Formålet med den danske spillelovgivning er:
  • at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,
  • at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,
  • at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde,
  • at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.


Den danske lovgivning er på den baggrund opbygget således, at de forskellige spiltyper og udbudsformen er reguleret på en måde, som i størst mulig udstrækning sikrer opfyldelse af formålene.


Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således i overensstemmelse med ovennævnte hensyn til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne.


I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet, som trådte i kraft den 1. januar 2012, blev monopolet på heste- og hundevæddemål bevaret. Europa-Kommissionen har foreløbigt accepteret monopolet med det forbehold, at Danmark efter en periode kan sandsynliggør, at en fortsat opretholdelse af monopolet bl.a. er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport til gavn for lokalmiljøet, som er et af argumenterne bag opretholdelse af monopolet.


Der er i dag intet grundlag for at antage, at en fortsat opretholdelse af monopolet er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne, og ikke monopolet på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som tilskuddet kan underbygge.


7.2. Statsstøtteretlig vurdering
Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii) til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldt, før der er tale om statsstøtte.


Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft.


Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte
udlodningsmidlerne. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at
overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at midlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år.


8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 2. marts 2017 til den 30. marts 2017 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Center for Ludomani, CEPOS, Cevea, Dagbehandlingen Frederiksberg Centeret, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Misbrugsbehandling,
Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Klasselotteri, DGI, DI, Divisionsforeningen, DOGA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, SIFA, SKAT, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien, Tjelehuset, Ældresagen.


9. Sammenfattende skema




Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016 (herefter spilleloven) § 6 kan tilladelse til udbud af lotteri gives til Danske Spil A/S. Dette betyder, at det alene er Danske Spil A/S, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret og onlinelotteri i Danmark.


Spillelovens § 7 er en undtagelse hertil. Bestemmelsen begrænser Danske Spil A/S’ monopol i forhold til visse lotterier, så som klasselotteri, landbaseret bingo, roulette. Danske Spil A/S kan alene udbyde disse spil via deres datterselskab Danske Licens Spil A/S.


Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende ret omfattet af Danske Spil A/S’ monopol på udbud af lotteri. Danske Spil A/S’ udbud af monopolspil sker via deres datterselskab Danske Lotteri Spil A/S. Som følge af den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil Danske Spil A/S ikke kunne udbyde onlinebingo via Danske Lotteri Spil A/S. Danske Spil A/S vil i stedet via deres datterselskab Danske Licens Spil A/S kunne udbyde onlinebingo under deres tilladelse til onlinekasino.


Det foreslås derfor, at spillelovens § 7 også omfatter onlinebingo.


Onlinespil er i spilleloven defineret som værende et spil, der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. TV-bingo er således pr. definition et onlinespil.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 2
Spillelovens § 10 vedrører reguleringen af almennyttige lotterier. Det følger af spillelovens § 10, stk. 3, at almennyttige lotterier ikke kan afholdes som klasselotterier.


Den foreslåede liberalisering af onlinebingo betyder, at et udbud heraf fremadrettet vil kræve en tilladelse til onlinekasinospil. Almennyttige foreninger vil på lige vilkår med andre kunne søge om en tilladelse til onlinekasinospil, såfremt de ønsker at udbyde onlinebingo.


De specielle regler for afholdelse af almennyttige lotterier, jf. spillelovens § 10, vil ikke finde anvendelse ved afholdelse af onlinebingo. Det foreslås derfor, at spillelovens § 10, stk. 3, foruden klasselotteri, også omfatter onlinebingo.


Det præciseres således i bestemmelsen, at almennyttige lotterier ikke kan afholdes som klasselotterier eller som onlinebingo.


Til nr. 3-5
Reguleringen af udbud af heste- og hundevæddemål fremgår af den gældende bestemmelse i spillelovens § 12, stk. 1. Det følger heraf, at væddemål på heste - og hundevæddeløb kun kan udbydes som puljevæddemål. Det er ikke muligt at udbyde væddemål med faste odds (fastoddsvæddemål).


Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er et monopolspil, og det er kun Danske Spil A/S, der kan få tilladelse til at udbyde heste- og hundevæddemål.


Regulering af udbud af de liberaliserede væddemål i fremgår af spillelovens § 11. Det er i spillelovens § 11, stk. 3, præciseret, at bestemmelsen bl.a. ikke omfatter udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med duer.


Efter gældende ret er det kun muligt at udbyde lokale puljevæddemål på kapflyvning med brevduer, jf. spillelovens § 13.


Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb ophæves, og at disse væddemål bliver omfattet af liberaliseringen.


En liberalisering af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer betyder, at disse væddemål omfattes af tilladelsen til udbud af væddemål, jf. spillelovens § 11.


Det foreslås således at ophæve monopolbestemmelsen i spillelovens § 12, samt ophæve forbuddet mod udbud af disse væddemål i spillelovens § 11, stk. 3.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 6
Efter gældende ret er bingo omfattet af definitionen på et lotteri, og udbud af onlinebingo er omfattet af Danske Spil A/S` monopol, jf. spillelovens § 6.


Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af onlinebingo bliver omfattet af den gældende tilladelse til onlinekasino, jf. spillelovens § 18.


TV-bingo er pr. definition et onlinespil, jf. kapitel 2 i lov om spil. Heraf fremgår det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbaserede spil er spil, som indgås, ved at spiller og spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasino.
Det forslås på den baggrund at ændre bestemmelsen vedrørende tilladelse til onlinekasino i spillelovens § 18, stk. 1, således at bestemmelsen også omfatter onlinebingo.


De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive deltagelse i spillet.


Bingo er et spil, hvor spilleren har en plade indeholdende en række numre, symboler eller markeringer. Spillet forløber ved at numre m.v. trækkes tilfældigt og enkeltvis samt markeres på pladen af spilleren. Gevinster opnås, hvis pladen udfyldes helt eller delvist på en nærmere defineret måde. Det er derfor afgørende for vurdering af, vorvidt et onlinespil er onlinebingo eller ej, i hvilken grad den visuelle og tidsmæssige fremstilling af spillet er i overensstemmelse med, hvad der traditionelt anses for at udgøre spillet bingo.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring i spillelovens § 37, stk. 1.


Det følger af spillelovens § 37, stk. 1, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, jf. §§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.


Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af heste- og hundevæddemål ophæves monopolbestemmelsen i spillelovens § 12, og henvisningen i spillelovens § 37, stk. 1, foreslås konsekvensændret til alene at omfatte §§ 6 og 11.


Til nr. 8
Det foreslås i stk. 1, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af spilomsætningen (indsats) fra hestevæddemål udbudt på danske hestevæddeløb. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark. Det foreslås ligeledes, at indtægterne fra bidraget kan anvendes til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne med dansk tilladelse til væddemål.


Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via en parafiskal afgift svarer til de tilsvarende støtteordninger i henholdsvis Storbritannien og Frankrig, hvor hestevæddeløbssporten modtager støtte via et særligt bidrag, der er pålagt spilselskaber med henholdsvis en engelsk eller en fransk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder hestevæddemål på henholdsvis engelske og franske hestevæddeløbsbaner, og hvor det særlige bidrag kompenserer udgifter af fælles interesse. Dette vil sige udgifter til organisering af hestevæddeløb, som udbyderne af hestevæddemål har en tilsvarende fordel af.


Udgifter af fælles interesse er f.eks. præmier, organisationsudgifter, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, bekæmpelse af doping og aftalt spil (matchfixing) m.v., hvis disse udgifter har forbindelse med hestevæddeløb, hvorpå der indgås væddemål. Udgifter af fælles interesse omfatter f.eks. ikke markedsføringsudgifter og andre organisationsudgifter, der ikke har direkte tilknytning til organisering af hestevæddeløb i Danmark. Afgrænsningen af hvilke udgifter,
der er omfattet af definitionen fælles interesse fastsættes ved bekendtgørelsen, jf. det i § 1, nr. 8 foreslåede § 43a, stk. 6, og vil være underlagt Spillemyndighedens tilsynsforpligtigelse.


I dækning af udgifter af fælles interesse kan udgifter, som hestesporten allerede har dækket direkte fra andre indtægter (fx sponsorerede præmier) ikke indgå. Hestevæddeløbssporten vil således ikke kunne få dækket en omkostning, der umiddelbart er omfattet af udgifter af fælles interesse, hvis hestevæddeløbssporten allerede får dækket omkostningen via egne indtægter.


Dette betyder, at hvis indtægterne fra det særlige bidrag overstiger de konkrete udgifter af særlig interesse, skal Spillemyndigheden tilbagebetale evt. overskydende beløb til tilladelsesindehaverne.


Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.


Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal administrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.


Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv, og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, modtager provenuet fra det særlige bidrag.


Det er de til enhver tid værende organisationer inden for hestevæddeløbssporten, der skal modtage provenuet fra det særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessenter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop og omfatter både professionelle og amatører inden for trav og galop. Sker der på sigt en ændring af den nuværende organisering af hestevæddeløbssporten, vil skatteministeren kunne fastsætte, hvilke
organisationer indenfor hestevæddeløbssporten, som skal modtage provenuet fra det særlige bidrag, jf. stk. 6.


Dette betyder, at skulle hestevæddeløbssporten senere vælge at omorganisere sig, således at f.eks. trav- og galopsporten får hver sit selvstændige forbund, vil skatteministeren kunne fastsætte, at bidraget skal tilgå begge forbund.


I stk. 2 foreslås det, at hvis et hestevæddeløb på en dansk hestevæddeløbsbane indgår i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal bidraget, jf. stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.


Et kombinationsvæddemål, er et væddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, og hvor alle begivenhederne skal ”gå hjem” for at spilleren vinder væddemålet. Det kunne f.eks. være en ”trippel”, hvor spilleren tipper tre fodboldkampe, og hvor spilleren kun får gevinst, hvis alle tre kampe er rigtigt tippet. Ved kombinationsvæddemål er det samlede odds produktet af oddsene på de enkelte begivenheder.


Kombinationsvæddemål kan opfattes som, at spilleren har ét væddemål, og at gevinsten automatisk videreføres som indsats til de efterfølgende væddemål. Rækkefølgen af væddemålene har således ingen betydning for afgiftens størrelse.


Det antages, at afgiften ikke vil være synlig for spilleren. En afgift på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål antages således at reducere oddset på hestevæddemål med 8 pct.


Tabel 1 illustrerer tre forskellige spillekombinationer på en fodboldkamp og et hestevæddemål:
-
A: Først spilles på en fodboldkamp og derefter på et hestevæddemål.
-
B: Først spilles på et hestevæddemål og derefter på en fodboldkamp.


C: Kombinationsspil på en fodboldkamp og et hestevæddemål.
Fodboldkampen har odds 3, mens hestevæddemålet har odds 7 (før afgift) og odds 6,44 (efter afgift). Oddset på kombinationsspillet er 19,32 (efter afgift), hvilket er produktet af odds på fodboldkamp og hestevæddemål (efter afgift).


Det fremgår af tabel 1, at den ”initiale” indsats og samlede gevinst er hhv. 10 kr. og 193,2 kr. i de tre spillekombinationer. Hestevæddemålet er således omfattet af afgiften, mens fodboldkampen ikke er omfattet af afgiften og fortsat har odds 3.


Afgiften af spillekombinationerne i tabel 1 kan beregnes til 2,4 kr. for spil A, hvis spilleren vinder på fodboldkampen, og 0,8 kr. for spil B og C. Det skyldes, at afgiften i spil A beregnes på grundlag af indsatsen på hestevæddemålet på 30 kr. (dvs. gevinsten af fodboldkampen, som der spilles på først). En fodboldkamp til odds 3 forventes dog kun at blive vundet hver 3. gang. Den forventede gennemsnitlige afgift af spil A er således 0,8 kr., hvilket er det samme som i spil B og C.


Det bemærkes, at med et fuldt bidrag elimineres risikoen for kombinationsvæddemål, hvor de øvrige væddemål er på skrømt, – f.eks. om det bliver 35 grader i Aalborg i januar måned –, med henblik på at reducere det særlige bidrag.


Såfremt spilleren får indsatsen tilbagebetalt som følge af en annullering af væddemålet, fordi væddeløbet aflyses, skal der ikke betales det særlige bidrag af væddemålet. Ved kombinationsvæddemål, hvor der indgår et hestevæddeløb, og hvor spilleren vælger at lukke spillet inden det sidste væddemål i kombinationsvæddemålet, skal der betales det særlige bidrag uagtet, at det sidste væddemål er hestevæddeløbet.


Spilles der på flere hestevæddeløb i samme kombinationsvæddemål, skal det særlige bidrag alene betales en gang i forhold til indsatsen i dette væddemål. I den situation, hvor en evt. gevinst ved et puljevæddemål automatisk sendes videre og bruges som indsats i en ny puljevæddemål, vil der være tale om indgåelse af et nyt væddemål med en ny indsats, hvoraf der tillige skal betales det særlige bidrag, som var der tale om et selvstændigt separat væddemål og så fremdeles. Dette kendes f.eks. fra det nuværende monopolspil ”Raket”, hvor spilleren i stedet for at få udbetalt gevinsten kan
vælge at videreføre den som indsats i næste løb, dvs. Rakettens næste trin.


Opkrævning m.v. af det særlige bidrag bliver med de foreslåede ændringer underlagt
Spillemyndighedens ansvarsområde.


Det foreslås i stk. 3, at det særlige bidrag skal opgøres kvartalsvis og herefter indbetales til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måneden, der efterfølger det kvartal, som bidraget vedrører. Dette betyder, at bidrag vedrørende første kvartal skal indbetales senest den 15. april osv.


I stk. 4 foreslås det, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige, skal indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos Spillemyndigheden. Dette betyder, at disse virksomheder skal registreres for deres bidragspligtige aktivitet hos Spillemyndigheden.


Stk. 5 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering samt bidragets angivelse og indbetaling. Der vil eksempelvis skulle fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger og specifikationer bidragsangivelsen skal indeholde. Der kan også fastsættes nærmere regler for, hvordan registreringen i praksis skal foregå, herunder hvilke oplysninger den registreringspligtige skal angive i forbindelse med registreringen.


Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelse for virksomheder m.v., der er bidragspligtige efter den foreslåede stk. 1. Der kan eksempelvis fastsættes regler, om at regnskabsførelsen skal indeholde bestemte specifikationer og opgørelser af det særlige bidrag.


Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.


Ligeledes bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning og opgørelse af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelse og anvendelse af det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.


Den nærmere afgrænsning, af hvilke udgifter der omfattes af begrebet udgifter af fælles interesse, fastsættes således af skatteministeren i bekendtgørelsesform. Den konkrete forvaltningsudøvelse i forhold til fortolkningen af begrebet bliver tillagt Spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelser vil kunne påklages efter de gældende klageregler, jf. spillelovens § 50.


Dette vil eksempelvis omfatte bestemmelser vedrørende udarbejdelse af regnskabet, således at dette omfatter en opgørelse af hestevæddeløbssportens samlede udgifter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb, en opgørelse af udgifterne af fælles interesse og en opgørelse af hestevæddeløbssportens egne indtægter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb.


Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynsbestemmelser omfatter Spillemyndighedens adgang til bl.a. at efterse regnskabsmateriale og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet med hestevæddeløbssportens anvendelse af det særlige bidrag.


Som tidligere nævnt svarer den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via en parafiskal afgift til de tilsvarende støtteordninger i Frankrig og Storbritannien. Den franske støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA.30753, som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for hestevæddeløbsbanerne.


Den foreslåede støtteordning i form af det særlige bidrag skal ligeledes notificeres efter traktatens statsstøttebestemmelser og godkendes af Europa-Kommissionen. Det må forventes, at Europa-Kommissionen, som en forudsætning for en godkendelse, vil stille en krav om, at der fastsættes klare kriterier for tildelingen af støtten og tilsynet heraf. Disse foranstaltninger skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, og at støttemodtagerne ikke overkompenseres.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 9
Spillemyndigheden har til opgave at føre tilsyn med, at reglerne i spilleloven bliver efterlevet. Dette vil også omfatte tilsynet af en efterlevelse af reglerne vedrørende det særlige bidrag, jf. forslagets § 1, nr. 8.


Spillemyndigheden har derfor mulighed for at foretage tilsyn hos tilladelsesindehaverne.
Spillemyndigheden kan om nødvendigt foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af
tilladelsesindehaveren til udbud og arrangering af spil. Ved tilsynet har Spillemyndigheden mulighed for bl.a. at efterse de tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale, jf. spillelovens § 47, stk. 1.


Det foreslås, at det præciseres i spillelovens § 47, stk. 1, at Spillemyndigheden ligeledes har adgang til regnskabsmateriale vedrørende det særlige bidrag efter § 43a.


De øvrige tilsynsbestemmelser i spillelovens kapitel 9 finder umiddelbart anvendelse i forhold til den foreslåede bestemmelse vedrørende det særlige bidrag. Det er således ikke nødvendigt med en yderligere tilretning af tilsynsbestemmelserne som følge af den foreslåede indførelse af det særlige bidrag.


Til nr. 10 og11
Efter spillelovens § 59, stk. 5, er det strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde en række bestemmelser i loven, såsom at udbyde væddemål til unge under 18 år, eller ved at markedsføre spil i strid med de regler, der er fastsat i loven.


Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte overtrædelser af den foreslåede § 43 a, stk. 1-4, samt afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen efter § 43 a.


Til § 2
Til nr. 1
Efter lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016 (herefter
spilleafgiftsloven), er udbud af Danske Spil A/S puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb ret pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster). Derudover er de pålagt en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. spilleafgiftslovens § 7. Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage).


Det foreslås i lovforslagets § 1, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af disse væddemål bliver omfattet af den gældende tilladelse til udbud af væddemål.


Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål, dvs. afgiften udgør 20 pct. af bruttospilleindtægten.


Det foreslås som følge heraf, at den nuværende afgiftsbestemmelse vedrørende puljevæddemål på heste-, hunde- og brevduevæddemål i spilleafgiftslovens § 7 ophæves.


Reglerne for afgiften af lokale puljevæddemål ændres ikke.


Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring i spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, som følge af ophævelsen af spilleafgiftslovens § 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.


Spilleafgiftslovens § 21, stk. 1, fastsætter afgiftsperioden for spil omfattet af lovens §§ 6, 7, 10-12 og 14. Idet spilleafgiftslovens § 7 foreslås ophævet, ændres henvisningen til alene at omfatte §§ 6, 10-12 og 14.


Til § 3
Der er tale om en konsekvensændring i lov om Danske Spil A/S § 4, stk. 1, som følge af en liberalisering af heste- og hundevæddemål, hvorefter alene overskuddet fra lotteri skal udloddes til udlodningsmodtagerne. I forlængelse heraf konsekvensændres § 4, stk. 1, således, at loven henviser korrekt til [lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål], som forventes ændret som følge af politisk aftale om ændring af udlodningsmodellen.


Det foreslås, at lov om Danske Spil A/S` nuværende § 4, stk. 2, ændres, således at overskud, udover det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet, fremover udloddes til moderselskabet Danske Spil A/S i stedet for til staten. Overskuddet kan som hidtil også anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab.


Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, som sikrer, at overskud konsolideret i moderselskabet Danske Spil A/S kan udloddes til staten som udbytte.


Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at ændringerne vedrørende en liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer samt ændringerne i lov om Danske Spil A/S træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.


Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne, der vedrører indførelse af det særlige bidrag pålagt udbydere af hestevæddemål.
Baggrunden herfor er, at det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft.